FCI Standard Nr 50

06.11.1996 (GB) (ORG 29.10.1996)

NEWFOUNDLAND

Oprindelsesland: Canada

Protektion: F.C.I.

Anvendelse:

Slædehund til tung last, vandhund.

Klassifikation:

FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Sennenhunde)

Sektion 2.2 (Molosser og Bjerghunde). Uden brugsprøve

Historie:

Racen er opstået på øen Newfoundland ud fra lokale hunde og den store, sorte "Bjørnehund",

som blev indført af vikingerne efter år 1100. Da fiskerne fra Europa begyndte

at komme, hjalp forskellige nye racer til med at forme og styrke den, men dens væsentlige

karakteristiske træk blev bevaret. Da koloniseringen af øen begyndte i 1610, besad

Newfoundlands-hunden allerede stort set sin rette bygning og adfærd. Disse træk har

gjort den i stand til at modstå de hårde vilkår, der skyldes det ekstreme klima og det

barske hav, når den trak tunge byrder på land eller virkede som vandhund og livredder.

Helhedsindtryk:

En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede

bevægelser.

Proportioner:

Kroppens længde fra manken til haleroden er den samme som afstanden fra manken til

jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og er

mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside (brystdybden)

er større end afstanden fra brystets underside til jorden.

Adfærd, karakter:

En Newfoundland’s udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på

en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro.

Side 1 af 4

NEWFOUNDLAND

Side 2 af 2

Hoved:

Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre

massivt.

Skalle: Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet baghoved.

Stop: Tydeligt, men aldrig brat.

Næse: Stor, godt pigmenteret, med veludviklede næsebor. Farven er sort hos sorte og

hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde.

Næseparti: Absolut kvadratisk, dybt og moderat kort, beklædt med kort fin pels og uden rynker.

Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevent markeret.

Læber: Bløde.

Bid: Saksebid eller tangbid

Øjne:

Relativt små, moderat dybtliggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig.

Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere

nuancer.

Ører:

Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af

hovedet og ligger tæt ind til hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan

det nå til den inderste øjenkrog på samme side.

Hals:

Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning

af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud.

Krop:

Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld.

Overlinie: Vandret og fast fra manke til kryds.

Ryg: Bred.

Lænd: Stærk og godt muskuløs

Kryds: Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30°

Bryst; Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben.

Underlinie: Næsten vandret og aldrig med optrukken bug

Forpart:

Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt.

Skuldre: Særdeles muskuløse og godt tilbagelagte.

Albuer: Ligger tæt ind til brystet

Mellemhånd: Let skråtstillet.

Forpoter: Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og

kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne.

Bagpart:

Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende

bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten, er bygningen af bagparten hos

en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt.

Overlår: Brede og muskuløse.

Knæ: Velvinklede, dog ikke så meget, at hunden virker "sammenkrøbet".

Underlår: Stærke og temmelig lange.

Haser: Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind- eller

udaddrejede.

Bagpoter: Faste og tæt sluttede. Eventuelle vildtkløer bør være fjernet.

(NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Hale:

Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred

ved roden. I stand hænger halen ned, måske med en lille bøjning ved spidsen; den kan

nå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen

ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad

mellem bagbenene.

NEWFOUNDLAND

Side 3 af 3

Bevægelse:

En Newfoundland’s bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten,

så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden

som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i ét spor, og overlinien forbliver

vandret.

Pels:

Hårlag: En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og

lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren

end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på

hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for- og bagben. Halen

er helt dækket af et langt og tæt hårlag, der dog ikke danner fane.

Trimning og klipning er ikke ønskeligt.

Farve Sort, hvid/sort og brun

Sort

: Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en

svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids

tillades.

Hvid/sort: Denne farvevariant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegnings-

mønster er sort hoved med - så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet,

sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste

af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter.

Brun:

Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på

bryst, tæer og/eller halespids tillades.

Hvid/sorte: og brune hunde udstilles i samme klasse som sorte.

Størrelse

Gennemsnitlig skulderhøjde er

- voksne hanner: 71 cm (28 inches)

- voksne tæver 68 cm (26 inches)

Gennemsnitsvægten er

- voksne hanner 68 kg.

- voksne tæver 54 kg.

Der ønskes god størrelse, som dog ikke må gå forud for harmoni, generel sundhed,

knoglekraft og korrekt bevægelse.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. 

  Helhedsindtryk : Opløben bygning, mangelfuld substans. 

Generel knoglekraft : Tung og dorsk fremtræden, spinkel.

Temperament : Aggressiv, sky.

Hoved : Smalt

Næseparti: Spinkelt/spidst eller langt.

Læber: Udtalt hængende læber.

Øjne: Runde, udstående; gule øjne; udtalt synlige blinkhinder.

Ryg: Karperyg, blød eller hængende ryg. 

  Forparti: Bløde håndrødder, spredte flade poter; poter drejet ind- eller udefter,

manglende "svømmehud" mellem tæerne.

Bagpart: Stejl knævinkling; kohaset; hjulbenet; indaddrejede poter.

Hale: Kort, lang, med haleknæk, oprullet halespids.

NEWFOUNDLAND

Side 4 af 4

Fejl fortsat:

Bevægelse: Trippende, slæbende, krabbende, for snæver, vævende, krydsende

fortil; udaddrejede eller udpræget indaddrejede poter fortil; hackney-bevægelse;

pasgang. 

  Pels: Fuldstændig åben pels. Manglende underuld.

Diskvalificerende

Fejl:

Dårligt temperament.

Over- eller underbid; skævt bid.

Kort og fladtliggende pels.

Enhver anden farve end sort, hvid/sort eller brun.

Aftegninger af enhver anden farve end hvid hos sorte eller brune hunde.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

O O O

Standarden udgivet af FCI 6. november 1996

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

DECEMBER 1997

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave afløser standard udsendt af DKK i FEBRUAR 1997 ¤ ¤ ¤